Forskellen på ked-af-det-hed, tristhed og depression

16 sep, 2021 | Depression, Ked af det, Tristhed

At være ked af det kan føles meget som at være trist, i sammenligning. Det er ofte en tung sindsstemning at gå rundt med. Tårerne presser sig på over mindste lille, og måske er der en ubehagelig følelse af uro i bryst- og maveregionen. Det samme kan siges om tristhed og depression. Begge lægger en dæmper på hele tilværelsen og gør dig træt og tung.

Ked-af-det-hed

Ked-af-det-heden har ofte en specifik årsag. Der er sket noget (eller ikke sket noget, som du ønskede ville ske) og det gør dig ked af det.

I al sin enkelhed bliver vi (for det meste) kede når vi slår os. Gråden kommer når det gør ondt. Det kan både være, når vi kommer fysisk til skade, eller når vi slår os på noget psykisk og følelsesmæssigt: En social relation, der går i stykker. At blive narret. At blive ydmyget. At blive forladt eller valgt fra. Alle disse eksempler giver grund til at være ked. Endda meget ked af det.

Den kede følelse, med de tanker og stemninger der hører til den, går for det meste over af sig selv. Især og hurtigere hvis du tillader dig selv at være ked. At mærke, hvad det gør ved dig. At græde – hvis det er dét der er brug for. At tale om dét der har gjort dig ked.

Tristhed

Nogle gange går ked-af-det-heden ikke væk, selv når den kunne være overstået. Så glider tilstanden over i tristhed og en mere konstant sindstilstand, der dækker alle aspekter af din indre verden. 

Men fra ked-af-det-hed til tristhed, er ikke den eneste måde at komme i en trist sindstilstand. Der er mange andre faktorer. Bekymringer er en. Årstiden kan være en anden. Stress, en helt tredje. Det kan være, at vi bliver mindet om noget vi engang havde, men har mistet. Sorgen er bearbejdet men pludselig kommer tristheden på ny.

Den triste sindsstemning er hæmmende. Den gør det svært at glædes over noget mere, end overfladiske ting. Den er der i baggrunden hele tiden og oversvømmer bevidstheden lige så snart den ser sit snit til det.

Sindet påvirker kroppen og du mister lysten til at bevæge dig eller ses med andre. Sofaen trækker og lokker med trøstespisning og tv-binging. Sådan er det for mange. Og det giver på en særligt plan, god mening:

  • Sofaen derhjemme er som regel et trygt sted hvor du kan slappe af.
  • Trøstespisning er en måde at berolige kroppen på. (Mad i maven = overlevelse).
  • Tv-binging giver anledning til at se noget der aktiverer en fysisk og følelsesmæssig respons og tillader dig at f.eks. græde. Samtidig med, at det jo distraherer fra tristhedsfølelsen.
    To fluer med et smæk!

Tristheden kalder jo kroppe til alarmberedskab, men der er ikke nogen fare at løbe væk fra. I stedet hænger ”truslen” over dig konstant, som en udefinerbar og diffus tristhedssky. Det er en belastning for systemet.

Depression

Tristhed og depression minder meget om hinanden, men der er en forskel. Depression er en diagnose. (F32 i IDC-10). Det vil sige, at depression er en betegnelse som sundhedsvæsnet bruger om en psykisk tilstand. Diagnosen stilles af en læge, når både dét der kaldes kernesymptom og dét der kaldes ledsagesymptom er til stede og kriterierne opfyldes. En depression kan være langvarig og kræve medicinering, sammen med terapeutisk behandling.  

Ordet ’depression’ bliver hyppigt brugt om tristhed i hverdagstale, lidt på samme måde som ordet ’stress’ ofte bliver brugt om travlhed eller under pres.

Coping-strategier

Hvordan mennesker håndterer en vedværende negativ sindstilstand, er meget individuelt, afhængig af hvad vi har lært af tidligere oplevelser og erfaringer, vores personlighed, overbevisninger, værdier og mønstre. I eksemplerne herunder, kalder jeg sindstilstanden ”tristhed”, men ordet tækker over alle tre tilstande (ked-af-det, tristhed og depression).

Strategi eksempler:

Strategi 1

En hyppigt brugt coping-strategi er at kaste sig fuldt ind i sit arbejde, sport eller hobby. Det vil sige at fylde sin dag med så mange gøremål som overhoved muligt, så der ikke er tid til tristheden.

Den kan være effektiv – det skal siges. Ofte er denne strategi dog uhensigtsmæssig i det lange løb. Og Der er mange faldgrube forbundet med denne form for overfokusering på en specifik aktivitet.

At fokusere på arbejdet gør måske arbejdsgiveren glad for en øget indsats, men stress og udbrændthed lurer i den anden ende. Og du gemmer dig også væk fra venner og familie ved at være så optaget af jobbet.

Sport er som udgangspunkt meget sundt, både for krop og sind, men alt med måde. Overivrig motivation til at, så at sige, løbe tristheden væk, giver risiko for skader.

Når du befinder dig i en trist sindstilstand, påvirkes kroppen og immunforsvaret svækkes. Ofte kan du snildt komme til at rave alt hvad der hedder småforkølelser, maveonde og hovedpine til dig. Det gælder også småskader, som måske bliver værre end ellers.

At begrave sig i en hobby lyder måske attraktivt og det kan det sagtens være. Det er ikke hobbyen i sig selv, der giver udfordringer, men snarere motivationen. Denne intense fokusering på noget specifikt, er væk-fra motiveret. I virkeligheden er det blot en ’undskyldning’ for at du lukker dig væk fra andre og dyrker den strategi der hedder: ”Jeg bruger al min energi på det her, imens jeg venter på at tristheden går væk.”

Måske med en bagvedliggende tanke: ”Jeg vil ikke have, at andre ser mig når jeg er trist”. Eller: ”Jeg orker ikke være sammen med andre når jeg er trist”.

Alle tre skaber isolation omkring tilstanden og trækker dig væk fra dét der sandsynligvis ville hjælpe: At være sammen med andre og få snakket om hvad du mærker og oplever.

Strategi 2

”Jeg skal bare tænke på noget positivt!” Yes – det er en valid strategi og hvis den fungerer for dig, hele vejen igennem, så hold fast i den.

Positive tanker er ikke noget der kommer let når man befinder sig i en tristhedstilstand. Derfor er det godt at have nogle på lager, klar til brug og det er helt klart en strategi der skal trænes.

Risikoen er selvfølgelig, at effekten er kortvarig og overfladisk. Det er en måde at distrahere sindet, væk fra tristhedstankerne. Det virker, på samme måde som at gemme rudekuverter i en skuffe virker. Godt i øjeblikket, men før eller senere kommer der et nyt med krav om dobbelt gebyr.

Strategi 3

Tilbage til at berolige alarmberedskabet i kroppen, som tidligere nævnt:

Trøstespisning fjerner tristheden kortvarigt. Så længe du spiser noget. Ofte efterfulgt af intenst dårlig samvittighed over at have spist noget usundt, fedende eller ”forbudt”.
Jo mere du spiser, jo mere vil kroppen beroliges. Gerne med søde og fede ting. Det giver også mening fordi, kroppen er jo stadig på vagt, og både sukker og fedt giver god energi, til når den skal flygte eller kæmpe.

Alkohol beroliger også kroppen, i hvert fald for en stund. Alkohol tilhører den stofgruppe der kaldes ”depressanter”. Disse stoffer undertrykker funktioner i centralnervesystemet. Hjernens funktion sløves, og musklerne afslappes. Alkohol sætter dermed tristheden på pause, imens effekten står på. Eftereffekten af alkohol giver dog ikke mindre tristhed.

Smertestillende medicin bliver også brugt for at bekæmpe tristhed. I afmagt og desperation. Panodiler har ingen effekt på tristheden, men det føles nogle gange beroligende bare at gøre noget. At kunne handle.

Overforbrug af medicin i det hele taget, er ikke at anbefale og du løber en stor risiko for at skade dine organer, ved at tage medicin du ikke har brug for.

Andre stoffer – brug aldrig stoffer! Det bliver jeg nødt til at skrive.  Kemiske stoffer eller medicin som ikke er ordineret af en læge, bør undgås helt. De vil ikke have nogen langvarig positiv effekt på den sindstilstand du ønsker at ændre. Til gengæld kan de give dig nogle nye negative udfordringer oveni hatten.

Strategi 4

At gøre gode ting for dig selv. Præcist hvad det er, er helt individuelt for dig. Gåture i skoven eller ved vandet. Et varmt bad. En god bog. At ses med venner eller familie – også selvom tristheden gør dig tung og ugidelig. Hygge kan virke uoverskueligt når du er rigtig trist. Men det hjælper.

Vi er flokdyr og samvær med andre virker helende på os, forudsat naturligvis, at de mennesker vi er sammen med, er venlige og rare og i et trygt miljø. At tale med nogen om hvad du oplever hjælper også.

Hvad gør jeg hvis jeg er ked, trist eller deprimeret?

Impulsen ved både ked-af-det-hed, tristhed og depression, er ofte at ville kravle bag sofaen og blive der, indtil det hele er blevet bedre. Men det er ikke en langtidsholdbar strategi. Før eller senere bliver du tissetrængende eller sulten!

Det jeg mener er, at alle former for struds-adfærd (hovedet i sandet) bare udskyder tristhedsfølelsen. At dulme tristheden med flødeskumskager, alkohol eller tv, er også kun en udsættelse. Men samtidig gør tristheden det svært at handle. Energien, glæden og lysten er næsten helt væk. Men fat mod!

Terapi hjælper på ked-af-det-hed OG på tristhed! Det letter altid at tale med nogen om hvordan du har det, og så arbejder vi med at opdatere dine strategier og mønstre, samt med at finde dine indre ressourcer frem. Vi bruger simple meditationer og ’bodyscans’, der hjælper med at (gen)skabe kontakt mellem kroppen og sindet.

Psykoterapi er også virkningsfuld ved en depression. Forskellen er, at der i nogle tilfælde også skal bruges lægemidler, ordineret af en læge, udover samtaleterapien.

Er du ked-af-det, trist eller deprimeret? Få hjælp! Book en afklarende samtale her.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *