Hvad kan jeg hjælpe med?

COVID-19 

Jeg holder åbent for samtaler. Vi passer på hinanden med afstand og god hygiejne. 

Jeg kan hjælpe dig med at overkomme

N

Ensomhed

N

Skam

N

Selvværdproblematikker

N

Præstationsangst

N

Nervøsitet

N

Eksamensangst

N

Overvægt

N

Pleaser-gen

Vi lever i et præstationssamfund, på godt og ondt. Det høje tempo og presset for at have succes, er kommet på et niveau der skaber mistrivsel.
Terapi er et fantastisk værktøj til at finde ud af, hvad der er vigtigt og giver mening for dig, i dit liv. Og at finde roen til at vide, at du er god nok. 

Ensomhed. Skam. Selvværd.

I terapien arbejder vi bag kulisserne! Forstået på den måde, at følelser som ensomhed, skam og lavt selvværd, er symptomer på, at noget bagvedliggende er galt. Det er denne årsag vi finder frem til og går på opdagelse i. Det er et detektivarbejde og en rejse for klienten, der giver bevidsthed og indsigt. En proces jeg har rigtig gode erfaringer med og som jeg virkelig brænder for at facilitere.

Mennesker er flokdyr og det er naturligt for os at have brug for fællesskab. Selvværd er noget vi opbygger i samspillet med andre mennesker. Ensomhedsfølelsen er alarmklokken for, at vi står udenfor flokfællesskabet. Skammen har til formål at gøre os opmærksomme på, at vi må justere vores adfærd for at forblive del af flokken. I nutidssamfundet er flokbegrebet blevet mere komplekst. Nu handler det ikke blot om fysisk overlevelse. Selvværdet påvirkes også af individuel integritet og retfærdighedsfølelse. Derfor er ensomhed og skam altødelæggende for den mentale og følelsesmæssige trivsel. 
Der er ingen grund til at spille mere tid i mistrivsel Lad mig hjælpe dig.

Præstationsangst. Nervøsitet. Eksamensangst.

Forestil dig, at du med ro i maven, kan stille dig op og levere varen foran andre, lige når det er aller vigtigst for dig.
Lyder det som noget, du godt kunne tænke dig?

Har du det måske stik modsat lige nu? Får tanken om at være centrum for andres opmærksomhed, dig til at stivne af skræk?
Det er helt normalt og du er bestemt ikke alene i at have det sådan.

At præstere foran andre kan være frygtindgydende! Især når det handler om noget der er vigtigt for os. Og noget hvor vi gerne skal klare det godt. Frygten for, at den famøse klap går ned, spænder ben. Nervøsiteten får os til at ryste eller kampsvede og vi glemmer ordene. Lige når vi har aller mest brug for ro, kontrol og at huske alt det vigtige.

Jeg kan hjælpe dig tage styringen over angsten. Lad os komme igang!

Overvægt. Krop & Sind.

Kæmper du med vægten? Er kroppen en fjende, du slås med hver dag?
Tænk hvis du i stedet for, kunne arbejde sammen med din krop, og bruge de ressourcer der ligger gemt i dig. Har du mod på at kaste dig ud i en anderledes strategi? Så har jeg værktøjskassen til opgaven! 

Vægtudfordringer dækker over mange forskellige problematikker. Løsningen ligger sjældent i slankekure, der kalder på udholdenhed og disciplin. De tilbyder blot symtombehandling. Lad os i stedet kigge på, hvad der ellers er omkring dig. Hvor dine værdier ligger og hvad du har af drømme og håb for fremtiden.

Hos mig får du en erfaren sparringspartner. Jeg hjælper dig med at lytte til dét du tænker og mærke hvad du føler. Når du får sat ord på hvad du oplever, bliver du i stand til bevidst at vælge at tænke og føle noget andet. Det kræver træning. Men du kan godt. For alt påvirker hinanden og dine tanker og følelser skaber din adfærd (og vægt). Når du bevidst vælger at gøre noget nyt, opnår du også nye resultater.

Det siger andre

G. K.

Efter kurset mødte jeg Marie en-til-en. Marie formåede med sin ro og indsigt at fastholde mig i de nye gode vaner og fastholde retningen og tænke på mit eget velbefindende. Jeg skylder Marie meget.

K. K.

Jeg kan varmt anbefale Marie Stage. Hun har forståelse, empati, kan formå at skubbe folk (mig) i den rigtige retning og tilbage til livet. Hun kan noget som jeg ikke har oplevet før hos andre, Hvis jeg en dag igen skulle få brug for hjælp, ville jeg søge hjælp igen hos Marie Stage.

M. J.

Marie er meget professionel, og altid vel forberedt i sit arbejde. Hun har mange forskellige redskaber, som hun frit og harmonisk bruger i sit arbejde, i et altid trygt og varmt miljø.  Tak for din hjælp og støtte.

Kursus deltager

Jeg kan varmt anbefale SundKrop (Elsk Din Krop) kursus. Jeg var nærmest tryllebundet af Maries fantastiske måde at fortælle, inspirere og motivere os på.

Kursus deltager

Marie er god til at hjælpe én på vej til tankegange, der er hjælpende og støttende, så man tør gå nye veje og samtidigt udstråler det til omgivelserne.

Kursus deltager

Jeg har fået gode indsigter på SundKrop (Elsk Din Krop) Kursuspen og blevet meget mere bevidst om hvad jeg byder min krop.

Psykoterapi er vejen til egen kommunikation og selvforståelse

Psykoterapi er vejen til egen kommunikation og selvforståelse

Terapi kan mange ting. Bearbejdning af oplevelser, overvindelse af begrænsende tilstande og ændring af hæmmende overbevisninger.

Terapi hjælper dig også med at få kontakt til dit indre jeg. Her kan du skabe din identitet på baggrund af hvad der egentlig er vigtig for dig.
Terapi gør dig klogere på dig selv.

Coachingforløb hjælper dig mestre nye strategier

Coachingforløb hjælper dig mestre nye strategier

Coaching et fantastisk værktøj, der gør dig i stand til at komme godt igennem situationer, hvor du f.eks. er usikker, presset eller nervøs.

Det er også en god måde at få afdække og formulere et mål. Når vi går efter at opnå noget vi har sat os for, kan et coachingforløb være en afgørende faktor, for om det lykkes eller blot forbliver en drøm.

At arbejde sammen med mig er at arbejde med dig selv. Kort sagt.

Drømmer du om noget bedre? Mere glæde, energi og overskud? At turde give slip på bekymringer? Ønsker du, i al hemmelighed, at du havde mod til at rykke på dine drømme? Rent faktisk at leve DIT liv. Gøre de ting, du lige nu skubber foran dig til “senere”. Men det bliver ved drømmen?

Måske er det fortiden der spøger. Gamle oplevelser der begrænser dig. Skygger i alle former. Tanker der skal holdes i skak. Følelser der ikke vil holdes nede. Bekymringer der fylder alt for meget. Uroen der skal dulmes.

Hvis du kan genkende bare lidt af det her – er du helt normal.
Har du mod på, åbent og ærligt at tage styringen over dine tanker, følelser og dit liv?
Ved at bruge sproget og stille de rigtige spørgsmål, hjælper jeg dig åbne op for nye måder at anskue tanker, følelser og hændelser på. Du får indsigt i, hvad det reelt er, der spænder ben for fremdrift.  Dermed også muligheden for at handle anderledes. I processen finder du frem til de løsninger der er bedst for dig. Det sker i dit eget tempo.