Skam og selvværd

Fakta

Skam vs Skyld
Der er forskel på skam og skyld. Skam er en tilstand man er i. Skam er handlingslammende og kan ikke sones. Skam påvirker selvværdet og danner selvet.
Skyld til gengæld, omhandler noget der sker i den ydre verden. En handling og gøren. Skyld aktiverer handleimpulsen og kan sones. Skyld påvirker selvtilliden.

Skam
Hvad tænker du, når du ser ordet ’SKAM’?
Det er et meget negativt ladt ord, der frembringer ubehagelige følelser og fornemmelser for de fleste.

Fra urtid til nutid
Skam er en medfødt følelse som fungerer som en slags moralsk kompas, og oprindeligt har skamfølelsen haft et positivt formål.

Mennesket er et højtudviklet flokdyr med en kompleks social struktur. Fælles for alle flokdyr er, at det afgørende for gruppens overlevelse, at samtlige flokmedlemmer holder sig indenfor flokkens rammer. For at sikre, at de regler og normer der gælder i gruppen/flokken bliver overholdt, har vi en indbygget sensor, der hjælper os med at undgå overtrædelser. Denne sensor hedder ’skam’.

Skamfølelsens opgave er at opretholde vores tilknytning til flokken. Denne form for beskyttende skam, rummer frygten til at blive udelukket fra fællesskabet. Evnen til at kunne føle skam er derfor vigtig, da den forhindrer medlemmerne i at udsætte flokken eller sig selv for fare. At blive udstødt af flokken ville for urmennesket have betydet en sikker død.

Tilknytningsfølelsen har også en bagside, idet at vi har tendens til at distancere os fra dem, der ikke er medlemmer af vores gruppe.  En ’os og dem-tænkning’ som kan bevirke, at mennesker som ikke ligner os (ikke tilhører vores flok) bliver afviste og påført skam for at være anderledes.

Siden urtiden, har mennesket udvikles både socialt og teknologisk. Udover familiegrupper (flokke), samles mennesker i større grupper. Udvidede flokke kan vi kalde det. I byer, i religiøse grupper, i sociale lag, sport- og hobby foreninger, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, osv. Hvilke grupper er du selv medlem af?

Igennem tiden er den beskyttende skam blevet brugt til at manøvrere de voksende grupper, som et bevidst redskab til at skabe følgeskab. Det vender vi tilbage til.

Social etikette
Følelsen af at høre til, er livsafgørende for mennesker. Hvor individualiserede vi end bliver, er vi stadig dybt afhængige af hinanden og at høre til et fællesskab. Alene er vi sårbare.

Evnen til at føle skam er medfødt. Hvad vi skammer os over, er kulturelt betinget – samfundets (flokkens) værdier, normer og regler kan variere.

Børn er særligt afhængige af flokken, for omsorg og overlevelse. Børn lærer et omfattende sæt leveregler og social etikette under opvæksten, om hvordan man skal være og opføre sig for at passe ind.

Den beskyttende skam hjælper os også med at respektere både andre og egne grænser.

Fra spæd til voksen
Helt fra spæde søger vi positiv bekræftelse hos de nærmeste omsorgspersoner ved øjenkontakt. Mødes vi ikke i denne søgen, med spejlende nærvær, opstår en subjektiv oplevelse af indre tomhed. Den franske psykoanalytiker André Green kalder dette for ’tomhedsdepression’ og bruger begrebet ’den hvide sorg’.

Det er en sorg over, ikke at blive kærligt mødt og set, og dermed ikke at være værd at elske. Det er traumatisk for barnet, og giver en negativ selvopfattelse allerede fra start.

Mennesker er meningssøgende væsner. Vi fortolker alt hvad der sker omkring os, og vi søger ofte efter bekræftelse af de konklusioner vi allerede har truffet. Således kan vi blive bekræftede i en negativ selvopfattelse, på baggrund af fejlagtige forestillinger om, hvad andre tænker og mener om os, ved udelukkende at kigge efter dét der kan understøtte denne opfattelse.

Vi er særligt sårbare i barndommen og op igennem teenageårene, hvor selvopfattelsen skabes. Skamfølelsen kan være ubevidst og komme til udtryk som depression, angst eller psykosomatiske lidelser. Ubevidst skam, og uformuleret skam, medfører ofte også skam over helt naturlige behov og længsel efter nærhed, eftersom de følelser aldrig blev bekræftet af omsorgspersonerne.

Selvopfattelsen skaber også identiteten, og indre forestillinger om hvordan man skal være for at være god nok. Både direkte udtalte og uudtalte fortolkede forventninger fra omverdenen, påvirker denne forestilling. Vokser man op med en negativ spejling, opstår der ofte en indre kritiker der insisterer på perfektion. Denne indre stemme forpester tilværelsen med konstante krav om uopnåelig perfektion, som den eneste måde at blive elsket. Den nærer den skamfyldte selvopfattelse og stjæler livsglæden.

Trøst
Evnen til at kunne trøste sig selv er vigtig, for at kunne lindre smerten i livets udfordringer.

Denne evne er noget vi lærer i opvæksten, ved selv at blive kærligt trøstet af andre og ved at opleve hvordan ens nærmeste har håndteret lignende situationer.

Har vi lært en positiv og selvkærlig måde, at trøste os selv på, kan vi altid lindre vores egen smerte, og dermed bearbejde situationen.

Har vi derimod ikke blevet mødt eller hjulpet i at trøste os selv, står vi alene i situationer vi ikke evner at bearbejde. Det kan give både angst og depression som kan sætte sig i hele kroppen. 

Skam som magtmiddel
Skam er en meget stærk følelse og dét at påføre andre skam, er blevet brugt som magtmiddel siden tidernes morgen. Jo større en flok der skal styres, jo mere effektivt om end brutalt, er skam som redskab.

At få individer til at straffe sig selv for overtrædelser af de regler de er omfattet af, er ressourcebesparende.

Magthaver, religioner og uddannelsesinstitutioner har benyttet sig af denne metode i århundrede. Skam er også flittigt blevet brugt af forældre i børneopdragelse.

Få ting er så hæmmende som skamfølelsen. Skammens kraft ligger i dens tætte forbindelse med vores selvfølelse. Vi gør næsten hvad som helst for at undgå skammen – også når det betyder en begrænset frihed eller deltagelse i noget vi ikke bryder os om.

Hvad skammen gør ved os
Skam er den sensor der hjælper os at navigere i samspillet med andre mennesker. Den hjælper os at passe ind i den kultur vi er en del af, og holde os indenfor samfundets rammer.

Indimellem er sensoren fejljusteret. Den kommer på overarbejde og reagerer mere end nødvendigt. Det er her det bliver til et problem.

Når skam bliver til en forkerthedsfølelse, påvirker det selvopfattelsen og selvværdet. Forkerthedsfølelsen opstår når vi bliver spejlet forkert tilbage. Det medfører både ensomhed og fremmedgørelse i forholdet til sig selv.

Skam gør det vanskeligt at ræsonnere fornuftigt og forklare sig. Den blokerer tankevirksomheden og giver et kognitivt chok.

Når et barn har gjort noget forkert, kan det reagere med vrede, tårer eller tavshed. Ofte indser de voksne ikke, at barnets selvfølelse bliver krænket når de insisterer på en umiddelbar undskyldning, selv om barnet (måske) føler sig uretfærdigt behandlet. Barnet har brug for først at bearbejde de følelser det oplever.

Dette gælder også for voksne. Forskellen ligger ofte i overtrædelsens eller konfliktens karaktær, og den involveredes erfaring og evne til at tage ansvar.

Der er også stor forskel til hvad der forventes af en voksen i forhold til barnet. En voksen der bryder de regler, som de vil insistere på, at barnet overholder, kan påføre barnet skammen for overtrædelsen: ”Se nu hvad du fik mig til at gøre!”

Magtforholdet er altid ulige mellem barn og voksen, og det kommer ofte til udtryk i forhold til skam.

Skam kommer fysisk til udtryk i rødmen og et sænket blik. Ønsket om at kunne fjerne sig selv fra situationen og ”synke gennem gulvet” er stor. Ordet ”skam” kommer af det indoeuropæiske ord ”kem” som betyder ”at dække”, og det er præcis dét vi gerne vil, når vi rammes af skamfølelsen. At skjule os væk fra skammen.

Typer af skam
Den personlige eller indre skam handler om væren og dén vi er.

Herunder også den meget tidlige skam over ikke at blive mødt og spejlet med øjenkontakt.

Denne form for skam omfatter skam over fysisk udseende, evner og væremåde. Den opstår i mødet med andre, hvor der ikke er accept.

  • Det kan være den fysiske fremtoning som overvægt, hårfarve, højde eller andre fysiske proportioner.
  • Det kan være intelligens, medfødte talenter eller evner som sangstemme, balance eller boldsind.
  • Det kan være væremåder som introvert eller ekstrovert, genert eller højtråbende.

Den pinlige ydre skam handler om adfærd og gøren, dét vi gør.

Denne skam opstår når vi træder udenfor normen og enten bliver straffet eller bliver gjort til grin.

  • Det kan være at vi overtræder andres grænser med vores adfærd.
  • Det kan være når vi opfører os uacceptabelt set ud fra samfundets normer.
  • Det kan være når vi overtræder vores egne grænser eller værdier.

I de situationer hvor vi f.eks. grundet gruppepres gør noget, der går imod vores egne værdier, kan vi opleve skam over dét vi har gjort, og samtidig glæde ved at være del af gruppen.

Overført skam
Skam kan gå i arv fra generation til generation. Skam kan også være en social arv.

Arvet skam kan handle om etnicitet. Det kan også være skam over noget som andre familiemedlemmer er årsag til. Social arv kan være skammen over at have alkoholiserede forældre. At blive slået eller mishandlet af sin partner.  Der er mange andre mulige kilder til denne form for overført skam, som vi ikke er herre over. Det afgørende er, hvor meget skammen påvirker os og hvordan den kommer til udtryk.

Perceptionsfilter
Alle former for skam bliver indprogrammeret i vores perceptionsfilter.
Vi bliver konstant bombarderede med millioner af indtryk fra verden omkring os. For at navigere i dette på en effektiv måde, skaber vi et filter baseret på personlighedsstruktur, sanseindtryk, erindringer, konklusioner, værdier og overbevisninger. Perceptionsfiltret er unikt for alle mennesker. Det skaber vores helt personlige model af verden.

Sindet behandler vores indtryk gennem dette filter hvilket påvirker vores indre tilstand (stemning og følelse), tanker, fysiologi (kropsfornemmelse) og adfærd.

Skam kommer bl.a. af konklusioner baseret på sanseindtryk, erindringer og værdier som bliver til vores sandhed. Hvis du f.eks. konstant får at vide, at du er langsom til at læse, bliver dette til din sandhed (en overbevisning) og del af din identitet. Dét kan i sin tur blive oversat til ”dum” og give skam.

Doublebind
Gregory Bateson offentliggjorde i 1956 sin ”Double bind hypotese”, som omhandler paradokserne i kommunikation. Elementerne i doublebinds omfatter både magtkampe i relationer og den selvmodsigende kommunikation, der bedst beskrives som ”Damned if you do. Damned if you don’t” fænomenet.

I et ulige magtforhold, hvor den magthavende indirekte udelukker andre valgmuligheder for den anden part, end dét magthaveren vil have. F.eks.: ”Vil du lave dine lektier før eller efter aftensmaden?”

Ergo, du skal lave lektier, det er kun et spørgsmål om tidspunktet. Det lyder jo fornuftigt nok, da de fleste vil være enige i, at lektier skal laves. Men hvad nu hvis lektierne er for, til om en uge? Er det så stadig essentielt, at de bliver lavet i dag? Måske betyder det, at den der laver lektierne, går glip af en anden aktivitet, som kun er tilgængelig lige nu. Magthaveren ønsker måske ikke, at den anden skal deltage i aktiviteten og kan således udøve sin magt og få sin vilje igennem.

Et eksempel på selvmodsigende kommunikation kan være, et barn der ikke selv må øse mad op og bestemmer dermed ikke mængden af mad der kommer på tallerken. Samtidig får barnet at vide, at det ikke er tilladt at levne mad.

Magthaveren påfører barnet sin mening om, hvor meget barnet skal spise. Uden hensyn til hvor sultent barnet er. Barnet må derfor vælge enten at ignorere sine kropssignaler (omkring sult) eller risikere skæld ud for ikke at spise op.

Begge varianter af doublebinds – som ikke kun omfatter børn – lander altså personen det går ud over, i en situation, hvor deres egen mening, ønske eller sansning er irrelevant og ikke bliver taget alvorligt. Det er meget skadeligt for selvværdet og identiteten generelt. Det fremkalder også skam.

Skam over, at være forkert, gøre noget forkert, ville eller ønske noget der bliver forkertgjort.

Skammen og terapi
Jo flere gange vi bliver bekræftede i, at dét vi er eller det vi gør, er forkert, jo mere vokser skammen i os.

Den kan være meget dyb og ubevidst og den kan være lige ude på tøjet. Der er alle varianter.

Tilfældes for dem alle er, at de er altødelæggende for selvværdet, livsglæden og oplevelsen af at være DIG.

Forandring er altid mulig. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre perceptionen af fortid, nutid og fremtid. Dermed åbner vi op for nye veje og resultater – nye støttende indre tilstande!

Fremfor alt, kan vi altid lære nyt og dermed også lære at støtte og trøste os selv igennem, livets op og ned turer. Det er en afgørende evne som med fordel også kan genopfriskes og opdateres løbende.

I terapien arbejder vi med din personlige grundtilstand og ud fra den, tager vi perceptionsfiltrets dele op til revurdering. Bearbejder hvad der end er af hæmmende bagage. Finder støttende alternative fortolkninger og nye perspektiver. Det kan godt være en rutsjebanetur. Men samtidig en kærlig investering i dig selv og din trivsel, der giver nye indsigter og erfaringer. Og ligesom rutsjebanen, lander terapien dig trygt på jorden igen.  

Book en afklarende gratis samtale og hør mere om hvordan du kommer videre

Læs mere om ensomhed og terapiforløb her på siden.

Læs mere om relaterede emner i bloggen.

Hvad kan du selv gøre?

Download gerne min lille guide til hvordan du hjælper dig selv til en bedre indre tilstand. Den kan ikke erstatte terapi og det er ikke en quick-fix, men den giver indsigt i sindets forunderlige verden, samt fem konkrete råd til, hvordan du implementerer nogle rigtig gode vaner, der lægger fundamentet for en god indre tilstand.

Du giver samtidig samtykke til at modtage mails fra mariestage.com. Bare rolig, vi kan heller ikke lide spam og det er ikke vores formål, at fylde din indbakke med mails herfra. Du kan naturligvis afmelde mails, når som helst.